|
Ny
skulptur ved Sinding Kirke
Hvis
man er kommet forbi Sinding Kirke for nylig vil man helt sikkert have
bemærket den nye skulptur, som nu står tæt ved nedgangen til
p-pladsen. Måske er det ikke helt korrekt at tale om en ny skulptur,
for der er tale om et træ, der vel omtrent har stået på samme plads
de sidste 100 år. Det nye er, at træet er blevet skåret ned, og at
det takket være kyndige hænder nu står som en flot skulptur ”på
vej til kirke”.
Baggrunden
for arbejdet skal findes i, at det på et tidspunkt blev opdaget, at træet
havde en stor revne, så det ifølge fagfolk ”kunne vælte hvornår
det skulle være”. Det stod så tæt på kirkehuset, at det ikke kunne
undgå at ramme det, hvis eller når det væltede, og da provstiet blev
forelagt situationen, gav de selvfølgelig straks besked om, at træet
skulle fældes, så huset kunne bevares.
Da
var det, at vores graver, Aksel Hvergel, foreslog, at der kunne skabes
et
kunstværk ud af træstammen.
Da han oven i købet kendte en mand, der kunne gøre det, blev idéen
taget op, og arbejdet sat i gang.
Aage
Hindkjær fra Vind blev kontaktet, og fik til opgave at skabe en skulptur,
der passede til træets solide størrelse, og aftalen blev, at han fik ret
frie hænder i udformningen. Hvis menighedsrådet så efterfølgende ikke
brød sig om resultatet, ville han i stedet tage skulpturen med sig
hjem…
Skulpturen
forestiller en mor, en far og deres lille barn, som er på vej til dåben.
De lidt pudsige udvækster i mandens pande har både fået folks tanker
hen på horn i panden og TinTin, men ifølge kunstneren selv er meningen
nu bare, at manden har en ung og moderne frisure.
Det
siges jo, at kært barn har mange navne, så det vil vise sig, hvad
figuren kommer til at hedde - endnu har den i hvert fald ikke noget
officielt navn.
Kurt
Jeppesen |