Byfestkoncert v/ Lone Slot Nielsen

Sinding kirke tirsdag d. 28. maj kl. 19.00

Byfestkoncert v/ Lone Slot Nielsen

Ved byfestens indledning i år får vi besøg af “Kom Vi Løber”, som hovedsageligt består af Lone Slot Nielsen, som både er guitarist, sangerinde og sangskriver i projektet. Musikken er atmosfærisk og poetisk af den storladne og stordrømmende skuffe. Genren er dansk Indie Pop med elguitar og vokal i højsædet. Lone fortæller smukke og livsberigende fortællinger i sine danske sange om blandt andet storbyen og fascinationen af livet. Hun er inspireret er store danske teologer, men også af kunstnere som Tove Ditlevsen, Jørgen Leth og Dorte Nors. Vi får alle uden tvivl en fantastisk oplevelse denne aften. Anbefalede sange at lytte til inden koncerten: I kraven, i knoglen, Hendes ansigt, Flygtigt, forvirrende, Byen ender, Det håb jeg mærker som aldrig vil dø.

Efter koncerten er menighedsrådet vært ved en forfriskning i kirkehuset.